Karna Kühnell Gautier

 

Maj 2013: Debatoplæg om at unge med uddannelsespålæg fastholdes i uddannelse

I et initiativ igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutioner gået sammen om at udvikle gode metoder til at unge med uddannelsespålæg fastholdes i uddannelse. 7 projekter har udviklet samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter, der skal sikre bedre fastholdelse.

 

Find dit eget fleksjob

DISCUS har udviklet i en e-guide til ledige, der skal finde fleksjob. E-guiden ’1,2,3 skridt til fleksjob’ er et e-læringsmateriale, der formidler, hvordan man kan forberede sig, få kontakt med virksomheder og komme i dialog om job- og praktikmuligheder samt få et fleksjob på plads.

 

2012-13: Fastholdelse af unge i uddannelse

Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland understøtter i efterår/vinter 2012 syv projekter i jobcentre i at udvikle samarbejdsmodeller, aftaler, metoder og koncepter, der bedre kan sikre, at unge med uddannelsespåbud fastholdes i deres uddannelse. Jobcentrene forpligter sig samtidig til at afprøve det udviklede i foråret 2013.

 

2012-13: Find dit eget fleksjob

Ledige, der skal finde et fleksjob, står over for en række forskellige udfordringer. De har brug for viden om,

  • hvordan de forbereder sig på at søge et job
  • hvordan de kontakter virksomheder
  • hvordan de kan få en fleksjobaftale på plads med arbejdsgiveren.

Derfor har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering bedt DISCUS udvikle et e-lærings materiale, der retter sig mod ledige, der skal finde et fleksjob efter 1. januar 2013. Materialet bygger på ’Guide til at finde sit eget fleksjob’, der er udviklet i forbindelse med Nyfleks forsøget. Materialet forventes færdigt til foråret 2013.

 

2011-2013: Nyt forsøg skal udvikle indsatsen for nysygemeldte sygedagpengemodtagere i kategori 2

Et forsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen skal afprøve og udvikle indsatsen for nysygemeldte sygedagpengemodtagere i kategori 2. Der er 12-14 projekter med i forsøget, hvor jobcentrene arbejder med egne udviklingsprojekter samtidig med, at de deltager i en fælles proces.
 

2011 - 2012: Forsøg for nyledige, visiteret til fleksjob

Et forsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen skal afprøve og udvikle indsatsen for nyledige, der er visiteret til fleksjob. 12 jobcentre medvirker i forsøget. De arbejder med egne udviklingsprojekter samtidig med, at de deltager i en fælles proces faciliteret af DISCUS. Projektet er i forbindelse med regeringsskiftet flyttet over i den nyoprettede Styrelse for  Fastholdelse og Rekruttering.
 

2007-10 Forsøg med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse

DISCUS har ultimo 2010 afsluttet et 3-årig forsøgsprojekt om sociale mentorer i samarbejde med LAP samt jobcentrene i Herlev, Odense og Viborg. Forsøgsprojektet var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målgruppen for forsøget har været borgere med en midlertidig psykisk lidelse, der enten skulle fastholdes eller indsluses i et job, og som har haft brug for en støtte både i arbejds- og privatlivet.   

 

2010: Landsdækkende fleksjobanalyse

DISCUS har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en Landsdækkende Fleksjobanalyse blandt borgere, virksomheder og kommuner. Formålet var at få et samlet billede af fleksjobområdet og indgående kvantitativ og kvalitativ viden om fleksjob.  Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt i alt 9500 borgere, der enten er ansat i fleksjob eller tilkendt fleksjob men ledige, og blandt knap 5000 virksomheder med ansatte i fleksjob. Desuden er der foretaget interview med ledelse og medarbejdere i fleksjob i udvalgte virksomheder og med ledelse og medarbejdere i udvalgte kommuner. Analysen har fokuseret på, hvordan fleksjobordningen virker i dag, og viser, at ordningen i sin nuværende form har en række uheldige virkninger, der ikke matcher intentionerne med ordningen. Hovedrapport og delrapporter er offentliggjort i december 2010.

 

2010/2011: Website om jobcentrenes ungeindsats

På websiden kan jobcentre og andre finde inspiration til metodeudvikling i ungeindsatsen - 6 kommuner er udvalgt som inspirationseksempler, fordi de klarer sig godt på ungeområdet ud fra måltal for ungeledighed, tidlig indsats og virksomhedsaktivering.
Bmunge.dk er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den Nationale Ungeenhed af DISCUS A/S og rummer også nyheder på ungeområdet, analyser om unge og links. Du finder websiden her: www.bmunge.dk

 

2010: Evaluering af Arbejdsevnemetoden

I forbindelse med regeringens handlingsplan om sygefravær er det blevet foreslået, at jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats og brug af Arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.
 

2005-2008 Bro til arbejdsmarkedet - Virksomhedernes sociale engagement

Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2005 initiativet Bro til Arbejdsmarkedet med DISCUS og CABI som projektledere. Formålet med initiativet var at styrke jobcentrenes virksomhedsrettede indsats for ledige med svage jobforudsætninger. Selve projektperioden sluttede med udgangen af 2008.
Bro til Arbejdsmarkedet udviklede en række modeller for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder omkring indslusning af ledige med behov for en særlig indsats; og en model for hvordan jobcentre kan udarbejde handlingsplaner med konkrete indsatsmål for deres virksomhedsrettede indsats ud fra viden om ledige, virksomhedernes behov for arbejdskraft og egen organisering af indsatsen.
DISCUS reviderer nu modellerne for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og for udarbejdelse og implementering af handlingsplaner på baggrund af jobcentrenes erfaringer med Bro til Arbejdsmarkedet.

 
DISCUS A/S • Sønderhøj 5 • 8260 Viby J • Brolæggerstræde 6, baghuset st. • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk