Indslusning

 

2012-2014(17): Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS)

DISCUS indgår et samarbejde med forskningsprogrammet INKLUSION v. forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov i Region Hovedstadens Psykiatri. Samarbejdet omfatter IPS-forsøget (Individuelt Planlagt job med Støtte), der skal undersøge effekten af en målrettet beskæftigelsesrettet indsats over for patienter, der er tilknyttet et psykiatrisk center.

 

2012-1013: Vidensindsamling om jobindsatser for førtidspensionister i 6 kommuner

SFR - Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har bedt DISCUS forestå vidensindsamling i 6 kommuner, der laver en afklaring/jobindsats for førtidspensionister. DISCUS skal løbende levere kvartalvise statusnotater med resultater og erfaringer, personcases o.a. til Styrelsen. De deltagende kommuner er Thisted, Aarhus, Holbæk, Ikast-Brande, Frederikshavn og Vejle. De 4 førstnævnte kommuner har videreført en indsats fra det netop afsluttede "Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job",(se Initiativets http://www.foertidspensionister-i-job.dk der har kørt i 16 kommuner i 1½ år med gode resultater. De to sidstnævnte kommuner har igangsat en indsats på eget initiativ bl.a. på grundlag af viden og erfaringer fra Initiativet. DISCUS følger indsatsen i de 6 kommuner fra august 2012 til og med juli 2013.
 

2007-10 Forsøg med sociale mentorer til personer med midlertidig sindslidelse

DISCUS har ultimo 2010 afsluttet et 3-årig forsøgsprojekt om sociale mentorer i samarbejde med LAP samt jobcentrene i Herlev, Odense og Viborg. Forsøgsprojektet var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målgruppen for forsøget har været borgere med en midlertidig psykisk lidelse, der enten skulle fastholdes eller indsluses i et job, og som har haft brug for en støtte både i arbejds- og privatlivet.   

 

Efterår 2010: Ministerpjece til LBR om virksomhedsmentorer

Beskæftigelsesministeren udsender i november 2010 en inspirationspjece til alle LBR. Pjecen opfordrer LBR til at støtte lokale aktiviteter, der bakker op om virksomhedsmentorers arbejde med at hjælpe langtidsledige i job eller uddannelse.
DISCUS har udarbejdet pjecen, bl.a. med fire eksempler på LBR-finansieret uddannelse og netværk for virksomhedsmentorer samt fire cases, hvor en mentor har afgørende betydning for en succesfuld virksomhedspraktik. 

 

2010-2011: Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde - i 15 kommuner

Initiativet er en del af regeringens handicapstrategi Handicap og Job 2009. 15 kommuner over hele landet deltager i initiativet og får mulighed for at igangsætte en jobindsats for førtidspensionister. I disse kommuner vil alle førtidspensionister under 50 år modtage information om muligheden for job ved siden af pensionen samt klippekort med tilbud om 5 afklaringssamtaler hos en jobkonsulent i jobcentret. Endvidere er der tilbud om jobsøgningsstøtte til de, der ikke selv kan søge job. Initiativet løber frem til 30. september 2011.  
Se initiativets hjemmeside

 

2009 - 2010: Forsøg med virksomhedscentre som en anden vej til uddannelse for unge nydanskere med ringe personlige og faglige kompetencer

Sammen med Horsens og Brøndby kommuner har DISCUS gennemført et forsøg med virksomhedscentre med uddannelsesperspektiv for unge nydanskere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har støttet forsøget med midler fra puljen ’Virksomhedsrettet integration af nydanskere’.

DISCUS har udarbejdet en evaluering, som beskæftiger sig med følgende tre fokuspunkter:

  • Forløb på virksomheder kan hjælpe unge nydanskere med ikke-vestlig baggrund i job eller uddannelse
  • Visitation af de unge er en stor udfordring
  • Det er endnu uafklaret, hvordan unge under 18 år kan få gavn af virksomhedsforløb.

Erfaringer fra forsøget vil blive formidlet i foråret 2011 på workshops, seminarer og via oplæg på møder.

 

2009-2011 Virksomhedscenterkampagnen

Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner igangsætter i efteråret 2009 en landsdækkende 2-årig kampagne. Kampagnens mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af virksomhedscentre på alle landets jobcentre. DISCUS står for projektkoordinering, udvikling af kampagnen og bistår beskæftigelsesregionerne i deres rådgivningsopgave over for jobcentrene. 
 

 

2010-2011 Afdækning og udvikling af indsatsen for unge i alderen 15-18 år i Aabenraa og Tønder

Beskæftigelsesregion Syddanmark har igangsat en udviklingsproces i Tønder og Aabenraa kommuner, som har fokus på indsatsen over for unge i alderen 15-17 år, som ikke er i uddannelse eller job, eller som er frafaldstruet. Processen har haft tre spor, hvor der er gennemført:

• workshops og seminarer med fokus på områdets udvikling
• afprøvning af forskellige initiativer
• to analyser; en samspilsanalyse og en ungeanalyse (se link nedenfor)

 

2006-09 Virksomhedscenterforsøget

I 2006-2009 gennemføres et storskalaforsøg med virksomhedscenterkonceptet. DISCUS forestår projektledelse og evaluering for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

 

2008-09 Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge - Projekt 4K

'Projekt 4K - virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge' blev igangsat på initiativ af beskæftigelsesministeren og Danske Handicaporganisationer i maj 2008. Projektets målgruppe er unge ledige under 30 år med psykosociale handicap, på overførselsindkomst.

Det Nationale Netværk af virksomhedsledere støtter op om projektet.

 

2005-2008 Bro til arbejdsmarkedet - Virksomhedernes sociale engagement

Arbejdsmarkedsstyrelsen igangsatte i efteråret 2005 initiativet Bro til Arbejdsmarkedet med DISCUS og CABI som projektledere. Formålet med initiativet var at styrke jobcentrenes virksomhedsrettede indsats for ledige med svage jobforudsætninger. Selve projektperioden sluttede med udgangen af 2008.
Bro til Arbejdsmarkedet udviklede en række modeller for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder omkring indslusning af ledige med behov for en særlig indsats; og en model for hvordan jobcentre kan udarbejde handlingsplaner med konkrete indsatsmål for deres virksomhedsrettede indsats ud fra viden om ledige, virksomhedernes behov for arbejdskraft og egen organisering af indsatsen.
DISCUS reviderer nu modellerne for samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og for udarbejdelse og implementering af handlingsplaner på baggrund af jobcentrenes erfaringer med Bro til Arbejdsmarkedet.

 

2008 Virksomhedsundersøgelse for Jobcentret i Lyngby-Taarbæk

Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af virksomhedernes erfaringer samt ønsker til forbedringer i deres samarbejde med Jobcentret omkring rekruttering og fastholdelse af ledige med andre problemer end ledighed. Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af virksomhedernes erfaringer samt ønsker til forbedringer i deres samarbejde med Jobcentret omkring rekruttering og fastholdelse af ledige med andre problemer end ledighed.

 

2008-09 Kommuners helhedsindsats for borgere med psykosociale handicap.

Mange kommuner oplever i disse år en markant tilgang af kontanthjælpsmodtagere (match 4-5) med psykosociale handicap, herunder mange unge. Samtidig udgør borgere med psykosociale handicap en stigende andel af de borgere, som tilkendes førtidspension, hvoraf mange er under 40 år. 
På den baggrund har DISCUS med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af kommuners helhedsindsats for borgere med psykosociale handicap mhp. forebyggelse af førtidspension og størst mulig selvforsørgelse. Undersøgelsen er bl.a. afsluttet med et inspirationskatalog målrettet ledelse og medarbejdere i kommuner og jobcentre, som varetager helhedsindsatsen for personer med psykosociale handicap.

 

2008 Evaluering af Projekt erhvervsguide - Ude-Bo

DISCUS har evalueret det socialfondsstøttede Projekt Erhvervsguide, der var tilknyttet det socialpædagogiske ungdomsprojekt Ude-Bo i 2006/2007. Erhvervsguide-projektet havde til formål at hjælpe unge med psyko-sociale vanskeligheder i uddannelse, praktik eller job. Evalueringen vurderede indsatsen over for de unge og pegede på gode metoder til indslusning og fastholdelse af målgruppen i uddannelse eller erhverv. I forlængelse heraf gav DISCUS anbefalinger til forankring efter projektafslutningen.
 

2008 Evaluering Pilotforsøg med Virksomhedscentre

 

2007-08 Ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer over for arbejdsmarkedet

Undersøgelse af ledige flygtninge og indvandreres holdninger, motivation og barrierer over arbejdsmarkedet herunder strategier i forbindelse med jobsøgning og opkvalificering samt ønsker og forventninger til den arbejdsmarkedsrettede indsats i Århus Kommune.
 

2007 Fra Udsat til Ansat. Et debatoplæg fra Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere om de svage ledige

Idéudvikling, tekst og redaktion af et debatoplæg om veje ind på arbejdsmarkedet for de svage ledige. I debatoplægget giver virksomheder, foreninger og jobcentre deres bud på inklusion af ledige på kanten af samfundet. Det Nationale Net-værk af Virksomhedsledere giver desuden anbefalinger til, hvordan der yderligere kan sættes skub i virksomhedernes sociale engagement over for de svage ledige.
 

2007 Flere førtidspensionister i job - Ballerup, Århus og Skive

Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats i Ballerup, Skive og Århus kommuner for førtidspensionisters vej til arbejdsmarkedet.
 

2006-07 Etablering af netværk for LO-Tillidsrepræsentanter og etniske foreninger

Etablering af netværk for LO-tillidsfolk og repræsentanter for lokale etniske foreninger og projekter i Århus. Formålet er at øge dialogen om modtagelse af indvandrere på arbejdspladserne. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.
 

2002-07 Formidlingsenhed for nydanskere i Esbjerg og på Fanø

Proces- og resultatevaluering vedr. job-ormidlingsindsatsen i Formidlingsenheden for nydanskere i Esbjerg og Fanø. Desuden udarbejdelse af metodekatalog for formidlingsenhedens arbejde.
 

2005-06 Udvikling af den sociale indsats på mindre virksomheder for Det Midtjyske Netværk

Fyraftenskurser i 4 mininetværk i Århus, Odder, Randers og Herning. De handler om håndtering af sygefravær, seniorpolitik, ”den svære samtale”, rekruttering samt lederskab og socialt engagement
 

2006-07 Flere fleksjob i små virksomheder

Virksomhedsanalyse samt evaluering af forsøgsprojektet ’Flere fleksjob i små virksomheder’.
Forsøget er gennemført i samarbejde med ITI Danmark, Århus og Silkeborg kommu-ner. DISCUS har gennemført virksomheds-analyse og evaluering.

 

2005 Landsdækkende undersøgelse blandt ansatte i fleksjob

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i fleksjob. Spørgeskemaundersøgelsen suppleres med en interviewundersøgelse.
 

2004-05 Personer, der afventer fleksjob – på ledighedsydelse eller kontanthjælp

DISCUS A/S ansøgte og modtog i februar 2004 midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens ’Pulje til udvikling af indsats på det rummelige arbejdsmarked’ til et undersøgelsesprojekt, der sætter fokus på den voksende gruppe af personer, der afventer fleksjob – på ledighedsydelse eller kontanthjælp.

 

2004 www.sideproduktion.dk

Udarbejdelse af en hjemmeside baseret på en kogebog om sideproduktion i virksomheder. http://www.sideproduktion.dk
 

2004 Avis om job til førtidspensionister

Erfaringerne fra førtidspensionister i job og fra virksomheder med medarbejdere i 'skånejob'.
 

2003-04 Opfølgningsværktøj - et redskab for jobkonsulenter, virksomheder ogborgere ved indslusning på virksomheder

Udvikling af et nyt opfølgningsværktøj til et mere kvalificeret systematisk samarbejde mellem jobkonsulenter, virksomheder og udsatte ledige om indslusningsforløb.

 

2002 og 03 Det Midtjyske Netværk - Fælles kurser for ledere og TR om arbejdsfastholdelse og indslusning

Planlægning og afholdelse af kursusrækker om metoder og redskaber til arbejdsfastholdelse og indslusning og om socialt ansvar i selvstyrende grupper.
 

2001 Rekruttering og indslusning med en social dimension

Procesbistand til fire virksomheder mht. professionalisering af håndteringen af ansættelser på særlige vilkår.
 

2001 Danskundervisning for fremmedsprogede medarbejdere på Københavns Pakkecenter i Brøndby

Projektdesign, koordinering, erfaringsop-samling og formidling af projekt, der om-fatter danskundervisning for fremmed-sprogede, virksomhedsrevalideringsforløb samt sprogpraktikker på Post Danmarks Pakkecenter i Brøndby.
 

2001 FDB (nu Coop) Job i FDB via virksomhedshedsrevalidering

Projektudvikling, projektledelse og proceskonsulentfunktion i et projekt vedrørende indslusning af modne personer til job i FDB’s butikker via virksomhedsrevalideringsforløb.
 

2000 Bombardier m.fl. - job til unge ledige

Idéudvikling, projektdesign, sparring og evaluering af projekt til rekruttering /indslusning af langvarige kontanthjælpsmodtagere
 

2000 Post DK Arbejdsfastholdelse og indslusning på de københavnske arbejdspladser

Procesledelse, projektkonsulent og evaluator af projekt til afprøvning af modeller, der kombinerer arbejdsfastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere
 

1999 Virksomhedsprofil og evaluering af Projekt Freno Gruppen i Vejle Amt

Udarbejdelse af virksomhedsprofil for Freno Gruppen samt evaluering af Freno Gruppens samarbejde med virksomheder i Horsens-området
 

1999 Temaavis om DSB og det sociale ansvar

Konceptudvikling og udarbejdelse af temaavis om DSBs sociale ansvar samt pjece til medarbejderne om job på særlige vilkår
 
DISCUS A/S • Sønderhøj 5 • 8260 Viby J • Brolæggerstræde 6, baghuset st. • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk