Virksomhedscentre

 

2010-11: Virksomhedssamarbejde og mentornetværk

Jobcentret i Sønderborg har med støtte fra LBR iværksat et projekt, der har til formål at udvide virksomhedssamarbejdet samt opkvalificere nye og eksisterende virksomhedsmentorer. Først foretages en kortlægning af målgruppen, som er kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3. Kortlægningen sker i dialog med sagsbehandlere og har til formål at give et bedre overblik, over hvem i målgruppen, der kan drage nytte af et virksomhedsrettet tilbud. DISCUS gennemfører kortlægningen.

 

Efterår 2010: Ministerpjece til LBR om virksomhedsmentorer

Beskæftigelsesministeren udsender i november 2010 en inspirationspjece til alle LBR. Pjecen opfordrer LBR til at støtte lokale aktiviteter, der bakker op om virksomhedsmentorers arbejde med at hjælpe langtidsledige i job eller uddannelse.
DISCUS har udarbejdet pjecen, bl.a. med fire eksempler på LBR-finansieret uddannelse og netværk for virksomhedsmentorer samt fire cases, hvor en mentor har afgørende betydning for en succesfuld virksomhedspraktik. 

 

2010 - 2011: Virksomhedscentre og kommunal aktivering

Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et nyt projekt i Virksomhedscenterkampagnen. Formålet med projektet er at understøtte jobcentres proces med at afvikle kommunale aktiveringsprojekter til fordel for en indsats i virksomheder. Projektet skal identificere og finde veje til at nedbryde de barrierer, som måtte være, for at processen kan gennemføres. I projektet deltager 6 jobcentre, som gennemgår en proces med at afvikle klassiske, kommunale aktiveringsprojekter til fordel for virksomhedsaktivering.

 

2009 - 2010: Forsøg med virksomhedscentre som en anden vej til uddannelse for unge nydanskere med ringe personlige og faglige kompetencer

Sammen med Horsens og Brøndby kommuner har DISCUS gennemført et forsøg med virksomhedscentre med uddannelsesperspektiv for unge nydanskere. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har støttet forsøget med midler fra puljen ’Virksomhedsrettet integration af nydanskere’.

DISCUS har udarbejdet en evaluering, som beskæftiger sig med følgende tre fokuspunkter:

  • Forløb på virksomheder kan hjælpe unge nydanskere med ikke-vestlig baggrund i job eller uddannelse
  • Visitation af de unge er en stor udfordring
  • Det er endnu uafklaret, hvordan unge under 18 år kan få gavn af virksomhedsforløb.

Erfaringer fra forsøget vil blive formidlet i foråret 2011 på workshops, seminarer og via oplæg på møder.

 

2009-2011 Virksomhedscenterkampagnen

Arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner igangsætter i efteråret 2009 en landsdækkende 2-årig kampagne. Kampagnens mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af virksomhedscentre på alle landets jobcentre. DISCUS står for projektkoordinering, udvikling af kampagnen og bistår beskæftigelsesregionerne i deres rådgivningsopgave over for jobcentrene. 
 

 

2009 Oversigt over virksomhedscenteraftaler

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har bedt DISCUS lave en undersøgelse af virksomhedscenteraftaler i regionens jobcentre. Undersøgelsen afdækker hvad aftalerne koster, og hvad jobcentrene får for pengene.

 

 

2009-10 Virksomhedsindsats for de svageste ledige - samarbejde med de 4 regioner og 7 jobcentre

DISCUS er igang med et nyt større initiativ i samarbejde med de 4 beskæftigelsesregioner og udvalgte jobcentre i hver region. Formålet er at bistå jobcentre, der har mange ledige med problemer udover ledighed, med at styrke den virksomhedsvendte indsats. Målet er, at de deltagende jobcentre får succes med at opprioritere virksomhedsindsatsen og på den måde få flere ledige i arbejde/med i arbejdsstyrken, samt at den to-benede model for virksomhedssamarbejde om de svageste ledige -  handlingsplan og virksomhedscentre - vil blive anvendt af endnu flere jobcentre fremover.

 

2006-09 Virksomhedscenterforsøget

I 2006-2009 gennemføres et storskalaforsøg med virksomhedscenterkonceptet. DISCUS forestår projektledelse og evaluering for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

 

2008-09 Virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge - Projekt 4K

'Projekt 4K - virksomhedsnær indsats for skrøbelige unge' blev igangsat på initiativ af beskæftigelsesministeren og Danske Handicaporganisationer i maj 2008. Projektets målgruppe er unge ledige under 30 år med psykosociale handicap, på overførselsindkomst.

Det Nationale Netværk af virksomhedsledere støtter op om projektet.

 

2008 Evaluering Pilotforsøg med Virksomhedscentre

 
DISCUS A/S • Sønderhøj 5 • 8260 Viby J • Brolæggerstræde 6, baghuset st. • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk