Når en medarbejder får en psykisk lidelse

 
 
 

Arbejdspladsernes håndtering af psykisk lidelse

Sygefravær som følge af psykiske lidelser er et voksende problem i Danmark. En tidlig, aktiv virksomhedsindsats er afgørende, når medarbejdere får en psykisk lidelse. De første uger efter en sygemelding med psykisk lidelse er både de sværeste og mest afgørende. Det er her, en tidlig, aktiv kontakt til den sygemeldte, hvor den sygemeldte møder leder og kolleger og møder op på virksomheden, kan gøre en afgørende forskel på den sygemeldtes selvværd og muligheder for en hurtig tilbagevenden i job.

Til venstre finder du 

  • en webside, som afliver nogle af myterne på området og giver konkrete råd til virksomhedens indsats, når en medarbejder er ramt af en psykisk lidelse, men også forslag til, hvad virksomheden kan gøre for at forebygge psykisk lidelse blandt medarbejderne.
  • en guide til ledere og mellemledere med personaleansvar. Guiden giver anbefalinger til, hvordan du som leder kan agere, når en medarbejder sygemeldes med en psykisk lidelse.

 

Baggrund:

Guiden er blevet udarbejdet på baggrund af projektet ’Arbejdspladsernes håndtering af psykisk lidelse’. DISCUS A/S i 2009 har igangsat projektet i samarbejde med de to virksomhedsnetværk Det Midtjyske Netværk og Socialt Netværk Fyn. DISCUS har gennemført projektet i samarbejde med en række virksomheder fra netværkene og med arbejdspsykolog Einar Baldursson fra afdeling for Klinisk arbejds- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet.
Personaleledere, der deltog i projektet, samt psykiatrisk privatklinik PPclinic har før offentliggørelsen læst og kommenteret det færdige manuskript til guiden mhp. at kvalitetssikre det. Projektet blev støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

DISCUS A/S • Nørre Allé 70 G • 8000 Aarhus C • Brolæggerstræde 6, Baghuset 1. sal • 1211 København K • Tlf: +45 7020 2229 • discus@discus.dk